Palle Nybo Arestrup årets æresscenograf

24/2 2016

Scenografernes Rettighedsfond har valgt filmscenografen Palle Nybo Arestrup som årets æresscenograf. Fonden begrunder valget af Palle Nybo Arestrup med hans store indsats inden for film- og TV-scenografi igennem årtier. Med udnævnelsen følger et legat på 15.000 kroner.

 

Palle Nybo Arestrup var den første scenograf til at modtage en Robert i 1984. Det gjorde han for ”Isfugle.” Han har modtaget yderligere to af slagsen i henholdsvis 1989 (”Himmel og helvede”) og 1995 (”Min Fynske Barndom”).

 

Palle Nybo Arestrup har lavet flere end 50 film og TV-serier. Blandt mange kan nævnes ”Vinterbørn,” ”Skytten,” ”Johnny Larsen,” ”Manden der ville være skyldig,” og ”Lærerinden.” I øjeblikket kan man se hans arbejde i ”En by i provinsen,” som DR viser på DRK. Palle Nybo Arestrups filmografi