Teateranmedlernes årlige pris, Teaterpokalen, bliver normalt uddelt sidst på året, men uddelingen for 2020 er blevet udskudt til februar 2021 med håb om, at der kunne finde en form for fejring sted. Dette kan ikke lade sig gøre, men prisen skal jo uddeles alligevel! Blandt de nominerede er der en scenograf. Det er David Gehrt, som er nomineret for sit arbejde med “Ordet” på Aarhus Teater. Det er ikke første gang, at Gehrt får opmærksomhed for sin præstation i forbindelse med scenografien til denne forestilling. Således var han også nomineret til en Reumert.
De nominerede til Teaterpokalen 2020
- Solodanser Kizzy Matiakis, Blixen og Sylfiden, Det Kongelige Teater
- Skuespiller Esben Smed, Hamlet, Det Kongelige Teater
- Skuespiller Kirsten Olesen, Et tysk liv, Det Kongelig Teater
- Skuespiller Marie Knudsen Fogh, Det gode vs. det onde, Alle mulige ting til salg og Revolution i kommunen, Aalborg Teater
- Skuespiller Jacob Madsen Kvols, Et Juleeventyr, Aarhus Teater
- Scenograf David Gehrt, Ordet, Aarhus Teater
Om Teaterpokalen
Det er 88 år siden, at anmelderne første gang uddelte Teaterpokalen:
“Teaterpokalen er en af de fornemmeste anerkendelser, man på vores breddegrader kan give en af teatrets udøvere. Sådan var det dengang, sådan er det i dag. Og sådan har det faktisk været, siden en gruppe københavnske teaterjournalister i 1933 besluttede sig for at præmiere sæsonens flotteste præstation.”