DANSKE SCENOGRAFER

Få et mere bæredygtigt arbejdsliv

Som medlem af Dansk Kunstnerråd kan DS nu tilbyde medlemmerne at deltage i et vækstgruppeforløb med fokus på det bæredygtige arbejdsliv. Eneste krav for deltagelse er, at du er medlem af DS eller en af de andre organisationer i Dansk Kunstnerråd, og at du har minimum to års erfaring. Der er opstart torsdag d. 13. januar 2022. Herefter er der tre grupper (tirsdag, onsdag, torsdag), der mødes fem gange i to timer. Sidste mødegang er i slutningen af marts, så det er et forholdsvist kompakt forløb.

ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV – gratis tilbud til professionelle kunst- og kulturarbejdere  

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du kan få et mere bæredygtigt arbejdsliv? Så kom og deltag i et vækstgruppeforløb, hvor du får øget indsigt, ideer og nye muligheder ift. et bæredygtigt arbejdsliv. Vækstgruppeforløbene er en del af udviklingsprojektet GRO, som Dansk Kunstnerråd og Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv har fået penge til. Målet er at udvikle et værktøj, der skal fremme bæredygtige arbejdsliv hos kunst- og kulturarbejdere. Vækstgruppemøderne bliver ledet af to udviklingskonsulenter fra Aron. Herudover er to forskere tilknyttet projektet. I fællesskab vil vi undersøge en række relevante emner, som fx økonomi, balance mellem arbejdsliv og privatliv, identitet og arbejdsformer. Undervejs udvikler vi sammen et dialogværktøj, som aktivt kan fremme et mere bæredygtigt arbejdsliv for danske kunst- og kulturarbejdere.

Tilbuddet er til dig, der minimum har to års professionel erfaring inden for kunst- og kulturarbejdere og er medlem af en af DKR’s medlemsorganisationer.  Vækstgrupperne mødes 6 gange á 2 timers varighed med start fra januar 2022.

Læs mere om mødetider og tilmelding