På fredag er DS sammen med SceNet værter for en workshop og dialog med fokus på at skabe bæredygtighed inden for scenografisk arbejde. Det sker under overskriften “Fra ’brug og smid væk’ til scenografisk ressourcebevidsthed”. Kom og vær med!
Om arrangementet
Danske scenografer sidder med dér, hvor de kunstneriske visioner bliver skabt og er derfor med til at tage beslutninger, der får konsekvenser for bæredygtige løsninger. Til workshoppen vil Danske Scenografer dykke ned i, hvordan vi går fra brug og smid væk-kulturen til ressourcebevidsthed og genbrug og samtidig har den kunstneriske kvalitet for øje. Vi åbner for en diskussion med publikum og de faglige organisationer.
Praktisk information
Tid: fredag 26.08. Kl. 16.00 – 17.30
Sted: Scenekunstens Hus – Haven, KulturVejen
Genrer: Arkitektur & Design, Samtale, Workshop
Temaspor: En grøn fremtid