Vi har nu taget hul på sommertilmeldinger til Danske Scenografers lejlighed i Berlin.
Der åbnes op for ønsker til leje af lejligheden for følgende periode:
Uge 21-35, mandag den 22. maj 2023 til mandag den 4. september 2023
Du bedes sende en mail til ds@scenograf.dk med angivelse af den eller de uger, du ønsker at booke. Har du flere ønsker, så prioriter venligst ugerne – og angiv, om du ønsker flere eller blot en enkelt uge. Vi skal have modtaget dit ønske senest søndag den 16. april 2023, hvorefter ønsker fordeles.
Der skeles til lejestatistik, hvis flere ønsker den samme uge – og ønskes flere uger, kan det kun imødekommes, hvis der ikke er andre, der har ønsket de pågældende uger.
Fra 17. april kan du booke eventuelle ledige uger ved at kontakte sekretariatet på ds@scenograf.dk.
På hjemmesiden kan du se hvilke uger, der aktuelt er ledige. Du kan i den efterfølgende periode også booke til dine familiemedlemmer (dog aldersgrænse på min. 20 år, hvis man rejser uden voksen) såfremt lejligheden er ledig. Du er naturligvis garant for, at udlejningen til dine familiemedlemmer foregår ansvarligt.