Vi er mange forbund for kunst- og kulturarbejdere, der er i løbende dialog med politikere og samarbejdspartnere i forhold til rettigheder og AI. Det er et lyntog, som vi er nødt til at adressere og håndtere.
Af de mange forbund er vi også mange forvaltningsorganisationer – altså organisationer, som forvalter rettighedsmidler. Helt ligesom Danske Scenografer gør.
En række forvaltningsorganisationer har i en mindre arbejdsgruppe over noget tid udarbejdet en fælleserklæring om ophavsret og AI, som vi skal anvende aktivt i de mange drøftelser og politiske høringer, som vil finde sted i løbet af foråret.
Fælleserklæringen, som Danske Scenografer naturligvis er medafsender på sammen med 23 flere, er sendt til Kulturministeriet i januar 2024.