DANSKE SCENOGRAFER

Menu

EN

Kulturministerens ekspertgruppe om ophavsret og AI

Vi har løbende arbejdet politisk for at synliggøre de udfordringer, som AI har for ophavsretten. Det er et stort fokusområde, da vores medlemmer som kunstnere og rettighedshavere vil blive påvirket af kunstig intelligens. Vi skal værne om ophavsretten, men samtidig følge med i udviklingen. Tilbage i januar måned var vi bl.a. medunderskrivere på en fælleserklæring om netop dette til Kulturministeren. Læs den fulde erklæring her.

Den længeventede ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens er nu nedsat.

Ekspertgruppen skal både kortlægge de konkrete udfordringer på området for ophavsret og kunstig intelligens og komme med anbefalinger til løsninger.

Helt konkret skal ekspertgruppen arbejde med:

  • Kortlægning af ophavsretlige udfordringer som følge af indtoget af kunstig intelligens. Ekspertgruppen skal gennemføre en kortlægning af de ophavsretlige problemstillinger som følge af indtoget af kunstig intelligens. Kunstig intelligens berører det ophavsretlige økosystem på mange måder både i forhold til input og output.
  • Anbefalinger til håndtering af de kortlagte udfordringer. Anbefalinger, der kan indgå i Kulturministeriets arbejde i relevante EU-fora, skal særligt prioriteres.

    Ekspertgruppen skal på baggrund af kortlægningen komme med anbefalinger til, hvordan udfordringerne mest optimalt kan håndteres. Det kan for eksempel være anbefalinger til ny lovgivning – særligt på EU-niveau – men også blødere anbefalinger i form af oplysningstiltag eller andet.

    Tilbage i januar måned rettede vi og flere andre kunstnerforbund henvendelse til Kulturministeriet for at stille en repræsentant til rådighed for netop dette udvalg. Det er et område, som kommer til at have store konsekvenser for kunstneres ophavsret, hvorfor det skal følges tæt. Vores stemmer blev heldigvis hørt – og fra vores fælles Samrådet for Ophavsret har vi stillet med to juridisk og ophavsretsstærke fyrtårne. https://samraadetforophavsret.dk

    Læs mere om ekspertgruppen og dens arbejde på Kulturministeriets hjemmeside.