Danske Scenografer er medlem af ASSITEJ Danmark – en organisation, som gennem sit medlemsbasserede, internationale og projektorienterede arbejde har til formål at bidrage til et internationaliseret, dynamisk og mangfoldigt miljø inden for scenekunst for børn og unge.
ASSITEJ udarbejder årligt statistik om aktiviteter i udlandet. Nu skal de bruge oplysninger for sæson 2022/23. Helt konkret vil det være relevant for dig som medlem at udfylde skemaet, hvis du fx har afholdt en talk/workshop eller undervist i udlandet i 2022/2023. Dog alene på området ‘scenekunst for børn og unge’.
Informationerne vil blive benyttet til at lave statistik over danske scenekunstneriske aktiviteter for børn og unge i udlandet.
ASSITEJ Danmark fortæller om statistikken, at den “er vigtig, fordi den skaber viden, der kan bidrage til synliggørelse og udvikling af vores område. Der har været en pause i indsamlingen siden 2020, og derfor er det i denne sæson vigtigt at dokumentere, hvordan vores aktiviteter ser ud i et post-COVID perspektiv. Vi vil også i efteråret sende jer et spørgeskema og bede jer bidrage til indsamlingen af data for 2023/24.”
Hvilke aktiviteter skal indberettes?
Relevante aktiviteter for statistikken er
- Workshops, foredrag, paneldebatter, pitch, seminarer, el.lign. i udlandet
Bemærk: Hvis disse aktiviteter er foregået I regi af og blevet aflønnet af et dansk teater, er det teatrets ansvar og ikke dit at indberette aktiviteterne.
Statistikken vil også indeholde spørgsmål om opførelser af forestillinger i udlandet (internationale turneer), men disse vil blive indberettet af producenten/teatret.
Aktiviteter online
Aktiviteter, der har fundet sted online med et publikum uden for Danmark som primær målgruppe, skal også indberettes.
Hvem skal indberette?
Vi beder alle teatre, organisationer og individuelle fagfolk, der er aktive inden for scenekunst for børn og unge, om at udfylde skemaet.
Bemærk: Personer der ikke har haft aktiviteter i udlandet, bedes også udfylde skemaet. I så fald vil det tage under et minut at besvare spørgsmålene.
Hvordan skal de indberettes?
Informationerne indberettes online. Følg dette link for at starte indberetningen
Deadline
Deadline for indberetningen er den 6. august 2024.
Hvordan behandles informationerne efter indberetning?
De indtastede informationer vil blive brugt til statistiske formål, og blive offentliggjort anonymt eller indeholdende jeres navn, alt efter hvilket samtykke I giver i indberetningen.
Spørgsmål
Spørgsmål kan rettes til Amalie Ørum Hansen, e-mail: info@assitej.dk
ASSITEJ Danmark og Teatercentrum takker for din hjælp på forhånd!