”Vi kan gøre en forskel,” slår Production designer Rasmus Thjellesen fast. Derfor har han i en længere årrække arrangeret fagseminaret ’Another Two Days in Copenhagen – colleagues meeting on production design’, hvor branchen mødes fra nær og fjern for at sparre, udvikle og ikke mindst inspirere hinanden. Uden støtte fra bl.a. forældede Kulturplus-midler var et betydningsfuldt fagseminar som dette utænkeligt ifølge Rasmus.
Da production designer Rasmus Thjellesen begyndte at arbejde i den danske filmbranche ved årtusindskiftet, hang opgaver med fokus på visuelle udtryk ikke på træerne. Dogmeprincipperne herskede, hvilket betød, at mange prioriterede autentisk iscenesættelse og bandlyste tilført scenografi og rekvisitter. Der fandtes ikke en linje for production design på Den Danske Filmskole, så han uddannede sig som arkitekt og arbejdede parallelt med studierne som assistent for andre fungerende production designere.
”Det ærgrede mig i starten, da jeg startede i branchen, at Dogmebølgen havde gjort det svært for production designere at finde fagligt udfordrende arbejde. Det var en sten i skoen, for jeg følte virkelig, at vi havde noget at bidrage med. Selvom pengene var små holder jeg den dag i dag stadig fast i, at vi kunne gøre en forskel”
Rasmus Thjellesen oplevede et stort behov for et fagligt mødested. Et forum for større dyrkelse og udvikling af production designernes faglighed, så man indbyrdes kunne få en større fælles fagforståelse. Og måske endda åbne op for en større forståelse uden for faget, f.eks. af filmkritikere, hvad det egentlig er, en production designer kan tilføre en produktion. På den baggrund opstod idéen til en række af seminarer modereret af nogle af Danmarks mest anerkendte filmkritikere.
Rasmus vidste, at der var mulighed for at ansøge om økonomisk støtte i form af kollektive midler i Scenografernes Rettighedsfond under Danske Scenografer, som bl.a. kan anvendes til efteruddannelses-,forsknings-, studierejse og andre tiltag, der styrker synligheden og omtale af scenografernes og production designernes arbejde og virke, hvorfor forudsætningerne var på plads for at kunne etablere fagseminarer for danske og internationale production designere.
Et seminar der løfter faget – til glæde og gavn for alle
Udviklingen af fagseminaret begyndte i 2008, hvor Rasmus Thjellesen søgte de første midler. Med støtte på plads fra bl.a. Kulturplus-midler i form af kollektive midler fra Danske Scenografer og andre støtteordninger som Nordisk Kulturfond og Det Danske Filminstitut kunne arbejdet med at etablere det første production designer-seminar gå i gang.
Formatet blev et to dage langt seminar med to profilerede kollegaer fra faget. Ved første seminar i 2008, ’Two Days in Copenhagen’, fik han lokket den franske filmscenograf Dan Weil og den spanske ditto Antxòn Goméz til København. Weil er bl.a. kendt for film som ’Syriana’, ’Bourne Identity’ og ’King Arthur’, hvor Goméz har slået sit navn fast i produktioner som ’Male Education’, ’Hable con Ella’ og ’Carne y Tremula’.
”Jeg har typisk søgt midlerne om foråret, og så er jeg gået i gang med min research til potentielle kandidater som specielt indbudte gæster. Det kan være bøvlet at få fat i de helt store navne, men når det lykkes at prikke hul på bylden, så er det jo kolleger, der er meget generøse og meget interesserede, fordi det er et format, de ikke rigtig kender. Mange tror i starten, at det er en skole, jeg repræsenterer. Men når de finder ud af, at det er en kollegial samtale, så bliver de fleste rigtig glade og vil gerne deltage,” forklarer Rasmus Thjellesen.
Siden hen har flere af verdens største production designere besøgt seminaret – i de seneste mange udgaver med journalist og filmkritiker på Information Christian Mongaard i rollen som moderator. Under samtalen på scenen kan publikum stille spørgsmål, gå i dialog og debattere, så hele rummet bliver en givende faglig samtale. ”Oplevelsen hver gang er, at den dialog, der dels opstår blandt publikum, som jo er fagfolk og kolleger, og dels på scenen, har været til stor glæde og gavn for alle. Det er sjældent, jeg har modtaget negativ feedback,” fortæller han med stor begejstring.
Seminaret er foreløbigt løbet af stablen seks gange siden 2008 og er ifølge Rasmus Thjellesen kommet for at blive. Selvom der er sket meget inden for faget, siden han trådte ind branchen, hvor Dogmeprincipperne dominerede, og production designeren i dag fylder mere på filmproduktioner og i filmanmeldelserne, har seminaret stadig i høj grad sin berettigelse. Det er nemlig ikke kun faglig sparring og inspiration til eget virke, deltagerne tager med sig, men også muligheden for at netværke, forklarer han: ”Det er min klare fornemmelse, at de kontakter, folk etablerer på de her seminarer, er nogle, de tager med videre og benytter sig af, når danske produktioner rykker udenlands til f.eks. Sverige. Så ved man allerede md baggrund i de her seminarer, hvem man skal ringe til.”
Kan kun eksistere med støtte
Det er dyrt at afholde seminarer. Alene honorar, forplejning, overnatninger og flybilletter til oplægsholderne er en stor og dyr post. Og selvom der skal betales en mindre entrebillet for at deltage, dækker denne primært forplejning og ikke seminarets fulde udgifter. Så når man spørger Rasmus Thjellesen, om seminaret havde eksisteret uden støtte, er svaret da også et kontant: ”Nej”: ”De tunge udgiftsposter, der ligger i at lave et seminar som dette, kan kun dækkes takket være kollektive midler fra Copydan, herunder bl.a. KulturPlus-midler, ”
Rasmus Thjellesen tøver derfor heller ikke, når han bliver spurgt til, hvad nye folk i branchen skal gøre, når det kommer til at søge midler. For der ligger mange puljer, man kan søge – både hos fagorganisationerne, private fonde og i form af statsstøtte. Derfor er opfordringen ganske klar: ”Man skal bare give den gas med at søge! Jeg synes, at dem der varetager og formidler midler, har haft stor forståelse og anerkendelse af de projekter, jeg har præsenteret, så hvis man brænder inde med noget og lever op til kriterierne, skal man bare gøre det. Der er ingen undskyldninger…!”
Scenografers Rettighedsfond under Danske Scenografer administrerer fordeling af kollektive midler på baggrund af to årlige ansøgningsfrister. Her indgår ufordelbare forældede midler fra bl.a. KulturPlus. Læs mere på Danske Scenografers hjemmeside.
Derudover er der også et særskilt udvalg, der administrerer fordelingen af den kollektive tredjedel af KulturPlus-midlerne. Læs mere her.
Om KulturPlus-midlerne
Midlerne stammer fra Kompensationsordningen for privatkopiering, der skal kompensere rettighedshavere indenfor film, musik og tv for det indtjeningstab, der knytter sig til lovlig privatkopiering. To tredjedele af pengene skal efter loven afregnes individuelt til de enkelte rettighedshavere, mens den sidste tredjedel skal investeres i fælles kulturelle brancheformål. Læs mere om midlerne her.
