The Production Designers Collective er international gruppe på over 1300 kolleger, som er dedikeret til gensidig støtte gennem deling af viden, opmuntring og erfaring. Kollektivet organiserer en række internationale arrangementer, fra online sessioner til fysiske workshops, møder og paneler, ofte i samarbejde med designorganisationer og filmfestivaler verden over. Kollektivets vigtigste og største arrangementer er ‘The Gathering’ og ‘International Production Design Week’. Læs mere om kollektivet på deres hjemmeside.
The Production Designers Gathering er et non-profit-initiativ, som er skabt for at tilbyde praktisk træning, workshops og konferencer til production designere og studerende inden for production design verden over. Næste event finder sted 18.-22. oktober 2024 i Grækenland. Læs mere om eventen på deres hjemmeside.
Arbejdet i de forskellige netværk følges tæt af bl.a. den europæiske organisation ‘Artscenico’ – en officiel interesseorganisation, som repræsenterer production designere og kostumedesignere i Europa. Danske Scenografer er medlem siden 2017, hvor to medlemmer i dag repræsenterer Danske Scenografer i arbejdet her.
I forlængelse af ‘The Gathering’ er der nu taget initiativ til et online møde lørdag den 28. september, som skal betragtes som opstart af en proces med at formalisere denne gruppe og oprette et støttenetværk for production designere verden over. Ved dette første Zoom-møde vil gruppen gerne diskutere den foreslåede dagsorden for samlingen samt række ud til det bredere samfund af fortalere for production design for at undersøge, hvordan vi bedst kan støtte hinanden.
Vil du gerne deltage i mødet vedr. netværket på lørdag, den 28. september? Så udfyld oplysninger i dette møde-link.