DANSKE SCENOGRAFER

Kom med til konferencehøring om ‘Fair Practice’ den 25. november

Danske kunst- og kulturorganisationer arbejder sammen og for sig for at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for bl.a. et bæredygtigt arbejdsliv for kunstnerne. I regi af Dansk Kunstnerråd har arbejdet med at få udarbejdet og implementeret et kodeks for Fair Practice i Danmark været i gang over en længere periode. Danske Scenografer har også tidligere deltaget i workshops om emnet for at give input til det videre arbejde.

Den 25. november kl. 14-17 kulminerer mange måneders solidt arbejde så med en konferencehøring med Dansk Kunstnerråd og herunder de mange medlemsorganisationer som afsender. Det er en vigtig dagsorden, og det er håbet, at så mange medlemmer som muligt også deltager – udover bestyrelse, sekretariat m.fl.

Der kommer mere information med link til tilmelding snarest, men sæt indtil videre ET KÆMPE KRYDS I KALENDEREN!

Nedenfor kan du læse invitationen. Desuden er der her linket til en uddybende beskrivelse af Fair Practice.

I en ny dansk undersøgelse peger et bredt felt af kunstnere og kulturarbejdere på, at et kodeks for Fair Practice kan skabe en ny norm for ordentlige arbejdsvilkår i kulturbranchen i Danmark. 

Kom og hør mere om hvordan, når Dansk Kunstnerråd inviterer til konferencehøring om Fair Practice med oplæg fra Holland, hvor et kodeks, ’the Fair Practice Code’, i dag er en integreret del af offentlige kulturinstitutioners virke og en forudsætning for at få støtte til drift. Du kan også få indblik i den danske undersøgelse, hvor mere end 100 kunstnere og kulturaktører i Danmark har undersøgt, hvordan en dansk model kan se ud, hvis den skal skabe bedre vilkår i branchen.

Mød Pien van Gemert fra Kunsten 92, Esther Gottschalk fra Nieuw Geneco, Søren Bang-Jensen fra Dansk KunstnerrådFair Practice Kultur m.fl. og tag del i en åben drøftelse af om et kodeks for kunst og kultur er vejen frem for kulturbranchen i Danmark.

Vi runder arrangementet af med uddeling af Fair Practice-prisen 2024 og byder derefter på lidt at drikke og snacks.

Tid og sted: 25.11. 2024 kl.14.00 – 17.00

Moderator: Lene Johansen

Gratis adgang