Vi holder løbende øje med relevante efteruddannelsestiltag og kurser for vores medlemmer.
Er du rettighedshaver, fx production designer, kan du ansøge om at få dækket udgifter til fx kurser via Scenografers Rettighedsfond. Lysdesignere kan ansøge om samme via Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning.
Arbejder du indenfor film- og tv-branchen, kan du også søge midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling hos DFI. Læs mere her.
Filmskolens efteruddannelse udbyder i november måned et kursus, som handler om Virtual Production set fra de kreatives side (Instruktører, manuskriptforfattere, fotografer og production designere). Det foregår hos Filmgear i weekenden den 9.-10. november og koster 750 DKK inkl. forplejning.
Kurset henvender sig til instruktører, fotografer, dramatikere og production designere, som ønsker at tilføje virtual production til deres vifte af redskaber. Kurset kommer omkring de kreative muligheder med virtual production, hvornår det giver kreativ mening at bruge Virtual Production som værktøj, integration af virkelige og virtuelle elementer, Pre-visualisering, kørebilleder og plate produktion samt digital scenografi. Derudover vil der være praktiske øvelser i Filmgears VP studie, hvor man bl.a. vil kunne se kvaliteten af det filmede i et professionelt kamera setting.
På Filmskolens hjemmeside kan du læse mere om kurset, tilmelding mv.