DANSKE SCENOGRAFER

Danske Scenografer underskriver erklæring om reguleret brug af AI

Flere tusinde kunstnere, organisationer, virksomheder med flere har underskrevet en global erklæring om AI-træning. Erklæringen slår kortfattet fast, at tech-virksomheder, der ønsker at bruge bøger, artikler, film, musik, kunst og øvrigt indhold til træning af kunstig intelligens, kun kan anvende dette indhold, når der er lavet aftaler om brugen og betales et rimeligt vederlag til dem, der står bag værkerne.

I Danske Scenografer opfordrer vi alle medlemmer til at være nysgerrige og åbne overfor AI i jeres arbejde, men arbejder samtidig med og for at sikre de bedst mulige betingelser for brugen af jeres værker i de forskellige AI-værktøjer.

Derfor har vi naturligvis tilsluttet os erklæringen og underskrevet for Danske Scenografer.

Vi opfordrer alle vores medlemmer til at gøre det samme. Det er vigtigt, at vi får reguleret området og brugen af jeres værker.

“The unlicensed use of creative works for training generative AI is a major, unjust threat to the livelihoods of the people behind those works, and must not be permitted.” Statement on AI training launched October 2024

Læs mere og underskriv her.