DANSKE SCENOGRAFER

Nyt AI Office under EU-Kommissionen

Der sker meget på det ophavsretlige område i disse tider – og med rette. Den digitale udvikling, herunder særligt kunstig intelligens, kalder på hurtige reaktioner og rammer, hvis vi vil have mulighed for at præge brug, regulering og ophavsret på dette område også fremover.

Vi følger derfor spændt med på sidelinjen i forbindelse med det nyetablerede AI Office under EU-Kommissionen. Kontoret her er i fuld gang med at udmønte AI Act i form af en Code of Practice.

Og heldigvis kan vi via vores medlemskab af RettighedsAlliancen være med til at forme dette vigtige arbejde, idet Thomas Heldrup, Head of Content Protection & Enforcement i Rettighedsalliancen, deltager i den arbejdsgruppe, der udarbejder den første generelle adfærdskodeks for AI, udført af EU AI Office. Målet er er at sikre en ramme, hvor copyright-indehavere kan afgøre, om deres beskyttede indhold er blevet brugt til at træne GPAI-modeller, samtidig med at de er i stand til at håndhæve deres rettigheder mod krænkende brug.

Du kan læse mere om arbejdet i AI Office her.