Det går hurtigt i vores fag og branche. Danske Scenografer er medlem af OISTAT, hvor vi har stor mulighed for at følge med i, hvad der rør sig i faget og branchen internationalt. Via OISTAT tilbydes vi løbende mange spændende aktiviteter og perspektiver. Det er alt lige fra fag workshops til de store linjer inden for bæredygtighed og AI.
Se eller gense webinar om 3D-lyd – OISTAT Sound Design Sub-Commission Webinar
OISTAT’s seneste webinar præsenterede GRAPES, en universal 3D-lydkontrolsoftware, og blev ledet af lydkunstner Felix Deufel. Nu kan du se optagelsen her og lære mere om 3D-lydens potentiale inden for musik, teater, og digitale medier. Optagelsen er tilgængelig på OISTATs YouTube-kanal.
2025 Theatre Architecture Competition
Den 12. OISTAT Theatre Architecture Competition (TAC) åbner for indsendelser den 19. december 2024! Læs mere om konkurrencen her. Konkurrencen, der i år afholdes af Sharjah Performing Arts Academy og OISTAT Architecture Commission, udfordrer deltagere til at designe et fleksibelt, midlertidigt udendørs performancestudie ved det historiske Bait Obaid Al Shamsi. Deadline for indsendelse er den 14. april 2025, og deltagerne har mulighed for at vinde op til 4.000 USD og få deres arbejde præsenteret ved World Stage Design 2025. Læs mere her.