DANSKE SCENOGRAFER

Husk at du kan søge midler til kurser, inspiration og projekter!

Vi har skrevet det før, og vi gør det igen – for det er vigtigt og væsentligt, at vores medlemmer – kunstnerne – har kendskab til de mange muligheder for støtte, der findes.

Det er særligt relevant, fordi kunstnerne ofte er ‘atypisk beskæftigede’, og derfor ikke indgår i et kompetenceudviklingsforløb på sin arbejdsplads, ligesom projekterne ofte kræver en anden form for udvikling og deraf også omkostninger.

Vi opfordrer alle vores medlemmer til løbende at holde sig orienteret om muligheder (vi gør vores bedste for at guide jer) og at søge!

Er du scenograf eller production designer, kan du fx ansøge om midler hos Scenografers Rettighedsfond. Der er frist den 1. februar 2025 og igen 1. september 2025Læs mere her.

Alle vores medlemmer har mulighed for at søge om støtte fra KulturPlus-midlerne (den kollektive 1/3 – Båndkopimidler). Disse midler administreres én gang årligt med frist den 1. februar. Læs mere her.

Er du lysdesigner, kan du søge støtte hos Lysdesignernes Ophavsretsfond, hvor der kan ansøges løbende. Det kan du læse mere om her.

Er du lyddesigner og medlem af Koda, kan du ansøge puljer i Koda Kultur til fx at få dækket rejseudgifter forbundet med et projekt/opgave. Der er også mulighed for at søge Kodas KulturPlus-midler, hvis lyddesigneren også agerer komponist/musiker, hvor der ikke er krav om medlemskab. Læs mere hos Koda her.

Der er også mulighed for at søge de kollektive rettighedsmidler i Dansk Musikerforbund. Det kan du læse mere om her.

Hvis du arbejder i film- og tv-branchen kan du ansøge efteruddannelsespuljen hos DFI, hvor der afsættes 3 mio. kr. årligt. Læs mere om ansøgningsproces, frister mv. på DFI’s hjemmeside.

På hjemmesiden kan du desuden finde en oversigt over relevante fonde og gode råd til din ansøgning. Læs mere her.