OISTAT Lighting Design Sub-Commission inviterer lysdesignere fra hele verden til at deltage i en unik workshop, “From Many Eyes: An Exploration of World Design Through Lighting Scenario”, der afholdes under World Stage Design 2025 i oktober måned i Sharjah, UAE.
Workshoppen samler designere fra forskellige geografiske baggrunde, der hver vil udforske et givent lighting scenario ved hjælp af teknikker og metoder fra deres egen region. Hver præsentation følges af fælles analyse og diskussion, hvor deltagerne kan lære af hinandens tilgang til lysdesign.
Lysdesignere skal ansøge senest 1. maj 2025 – og der skal vedlægges CV og kort bio med ansøgningen – som skal sendes til pdc_lighting@oistat.org
Pladserne er begrænsede, og yderligere information om tilmelding som tilskuer annonceres snart på OISTAT’s hjemmeside.
Grib chancen for at udvide din faglige horisont, netværke med kolleger fra hele verden og dykke ned i globale lysdesignmetoder!