DANSKE SCENOGRAFER

Fortsat politisk arbejde for produktionsrabatter

“Som det eneste filmland i Europa har Danmark ikke en incitamentsordning for at tiltrække udenlandske film og serier – det koster os dyrt”. Sådan er det formuleret i en kronik i Berlingske, som en samlet Alliance fra hele filmbranchen, herunder også Danske Scenografer, og store erhvervsorganisationer står bag. Du kan læse kronikken her (dog bag betalingsmur).

Brancherepræsentanterne opfordrer regeringen og Folketinget til at skabe lige konkurrencevilkår og indføre en incitamentsordning på linje med vores nabolande. Det gør vi, fordi konsekvenserne er store og fordi, Danmark bliver fravalgt som produktionsland på trods af, af at vi er anerkendt for at have en meget dygtig og effektiv film og tv-branche og masser af talent. Indførelse af produktionsrabatter, som vi ser i andre lande, vil samtidig være en investering i vækst og arbejdspladser, ligesom det vil have en kulturel værdi for alle danskere, der vil kunne opleve mere dansk indhold, som er finansieret af udenlandske penge.

Alliancen har fortsat gode drøftelser med politikere og møder en generel opbakning til sagen.