DANSKE SCENOGRAFER

Strategiske indsatsområder

Danske Scenografers formål er beskrevet i vedtægternes § 2, stk. 2: 

Stk. 2. Danske Scenografer har til formål at varetage medlemmernes faglige og kunstneriske interesser af enhver art, at varetage medlemmernes interesser inden for generelle arbejdsvilkår og ophavsrettigheder samt at fremme kollektive og individuelle interesser på arbejdsmarkedet. Danske Scenografer arbejder for at binde de mange forskellige medlemmer sammen i et fagligt fællesskab og understøtte medlemmernes indbyrdes relationer og netværk. Danske Scenografer engagerer og markerer sig lokalt, nationalt og internationalt for at skabe de bedste rammer for medlemmerne.

Bestyrelsen drøfter løbende foreningens strategi og indsatsområder ud fra vedtægternes formålsbestemmelse. Følgende indsatsområder er pt i fokus: 

  • Arbejdsmiljø – trivsel og rammebetingelser
  • Synlighed om faget og kollegial omsorg
  • Rettighedspositionering
  • Overenskomster og standarder
  • Bæredygtighed, AI og uddannelse