DANSKE SCENOGRAFER

Kursus i SketchUp Advanceret

Kursus i SketchUp Advanceret

Hvornår

oktober 7, 2024 - oktober 10, 2024    
15:00 - 19:00

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

Danske Scenografer
Kgs. Nytorv 21 B, 3., København K, 1050

Så er vi igen klar til at udbyde kurser i SketchUp. Denne gang for erfarne, som vil lære lidt mere.

Underviser er Stefan Urup Kaplan, som er uddannet cand.arch. fra Det Kongelige Akademi i 2007. Find mere information om Stefan her. 

Kursusbeskrivelse:
Bliv introduceret til en masse nye værktøjer, som vil øge din hastighed og gøre dig i stand til at bygge mere komplekse 3D modeller. Kurset varer 2 aftner og afholdes både fysisk og online. På dette kursus lærer du at anvende programmets avancerede funktioner, lige fra landskabsværktøjet Sandbox Tools til modellering af en bygning ud fra et foto vha. Match Photo. Desuden bliver du introduceret til gratis extensions, der gør det muligt at tegne spline-kurver og bygge dobbeltkrumme former.
Deltagerne opfordres til at dele konkrete problemstillinger, som vi diskuterer og løser på kurset.

Du bliver bl.a. præsenteret for:
• Oprettelse af genveje og templatefiler
• Sandbox Tools
• Projektion og positionering af textures.
• Match Photo
• Interiør manøvrering i 3D
• Udvidet brug af Scenes
• Placering af akser
• Anvendelse af snit
• Gennemgang af Styles
• Extensions fra Extension Warehouse og SketchUcation

Hvem kan deltage?
Kurset er for den øvede bruger, der enten har deltaget på begynderkurset eller anvender SketchUp til daglig.

Kursets praktiske forhold:
Kurset varer 2 eftermiddage fra kl. 15-19 og der er et begrænset antal pladser.  Der medfølger et omfangsrigt digitalt kompendium og øvelsesfiler.
Egen computer (Windows eller Mac) og mus med rulle-hjul skal medbringes på kurset. Nyeste version af programmet skal være installeret inden kursusstart.
Kurset afholdes både fysisk i DS’ lokaler på Kgs. Nytorv og online (via Zoom). Undervisningen optages og er tilgængelig som online video for deltagerne i 2 måneder efter kurset.

Du skal tilmelde dig her via hjemmesiden. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende. Frist for tilmelding er 4. oktober 2024.

Find mere praktisk information om kurset på underviserens hjemmeside. 

Kurset afholdes for kollektive rettighedsmidler. 

Tilmeldinger

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.