Vores gode og seje forbundsfæller og kolleger, Foreningen for Danske Sceneinstruktører, inviterer medlemmer af Danske Scenografer til at deltage i en spændende studierejse til Berlin, der strækker sig fra den 9. maj til den 12. maj 2025.
Turen byder bl.a. på forestillinger på festivalen Theatertreffen, museumsbesøg, byen og hinandens gode selskab. Der er plads til samlet 12 deltagere.
Turen til Berlin går med tog:
Afrejse: København H. kl. 07:57, ankomst Berlin Hbf kl. 15:22. Ét skift i Hamburg.
Hjemrejse: Berlin Hbf kl. 10:36, ankomst København H. kl. 17:38. 1 skift i Hamburg.
Alle deltagere får tildelt et skattefrit studierejselegat, der dækker en del af udgifterne. Egenbetalingen bliver herudover ca. 2000 kr. plus udgifter til kost og lokal transport i Berlin.
Alle får enkeltværelse på hotel.
Tilmelding efter først-til-mølle, så skynd dig at sende en mail med navn og kontaktoplysninger til info@stagedirectors.dk. Det er ikke et krav, at du er medlem af Danske Sceneinstruktører. Tilmelding er bindende!