Eksterne samarbejder
Her kan du se en oversigt over de forskellige eksterne samarbejder, Danske Scenografer indgår i.
Akademikerne – en hovedorganisation for akademikere, hvor vores faggrupper også er repræsenteret. Danske Scenografer er sammen med øvrige mindre og atypiske akademikerforbund gået sammen i ’Brobyggerne’, hvor vi drøfter tiltag fra AC og videndeler på tværs om udfordringer og løsninger, der er fælles på vores områder, fx freelanceansættelser. I regi af Akademikerne er desuden UVBA – Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde – hvor Danske Scenografer også sidder repræsenteret.
Dansk Kunstnerråd – en tværfaglig organisation for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark som har til formål at sikre samarbejde om varetagelse af kunstens og de professionelle kunstneres kulturpolitiske placering i samfundet, herunder at arbejde for de professionelle kunstneres interesser i politisk, retslig, økonomisk og social sammenhæng. Danske Scenografer er repræsenteret i bestyrelsen i Dansk Kunstnerråd.
Copydan – består af fem selvstændige rettighedsorganisationer, der alle er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen. Hver forening har selvstændig ledelse og bestyrelse. Bag Copydan-foreningerne står skabende og udøvende kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade. Da flere af Danske Scenografers medlemmer/faggrupper er rettighedshavere ifm. visning og anvendelse af film og tv-materiale, tilkommer der årligt midler fra Copydan til Danske Scenografer mhp. fordeling til rettighedshavere. Læs mere om Copydan og processerne.
TvMF – På tv- og film-området er vi en del af organisationen ’TvMF’ – Tv, Musik & Film i Danmark – som arbejder for, at kulturerhvervet får en stærkere politisk placering, så kulturen prioriteres højt på den politiske dagsorden, at styrke dansk ophavsret og dansk kulturerhverv i bred forstand samt at formidle sektorens betydning for dansk kultur og dansk økonomi. Læs mere om vores repræsentation her i internt medlemsnyt.
Create Denmark – en non-profit, medlemsejet forening fra 2016, som Danske Scenografer er medlem af. Create Denmarks primære opgave er at indgå aftaler vedrørende on demand udnyttelse af danske dramaserier og andre audiovisuelle produktioner på vegne af mange tusinde kunstnere. Create Denmark ønsker igennem et bredt samarbejde at skabe værdi for rettighedshaverne og derved værne om rammerne for dansk kultur og kunstnerisk kreativitet i en digital verden, hvor udbredelsen af streamingtjenester ændrer vores forbrugsvaner og den måde, vi konsumerer film, serier og tv. Den betaling, som Create Denmark modtager via kollektive aftaler, sendes via medlemsorganisationerne videre til rettighedshaverne.
Samrådet for Ophavsret – Samrådet for Ophavsret er et ophavsretligt interesseforum, hvor skabende og udøvende kunstnerorganisationer mødes løbende for at drøfte nationale og internationale ophavsretlige emner af fælles interesse samt videndele om igangværende forhandlinger, retssager og lign. Derudover fungerer Samrådet som en vigtig lobbyist i forhold til Folketingets og EU’s behandling af ophavsretlige spørgsmål. Det er også her, organisationerne kan diskutere høringsskrivelser fra fx Kulturministeriet vedr. direktivforslag, lovændringer mv. og på møderne kan der være oplæg og diskussion med en ophavsretlig ekspert, politiker o.a.
Rettighedsalliancen RettighedsAlliancens har som interesseorganisation som kerneopgave at kæmpe for at beskytte den kreative branches rettigheder på internettet. Organisationens langsigtede mål at sikre et internet, der er reguleret på samme vis som det øvrige samfund.
Arbejdermuseet – her har Danske Scenografer en plads i det rådgivende panel. Det rådgivende forbundspanel har til formål at drøfte kommende aktiviteter på museet som kan være relevante for medlemmer samt drøfte spørgsmål der optager museet, fx synlighed.
Vi er del af netværket ”Ophavsret Danmark”, hvis formål er at forbedre ophavsrettens image i samfundet. I dette netværk er både lønmodtager- samt arbejdstagerorganisationer repræsenteret. I netværket produceres en mængde indlæg og artikler, som publiceres i forskellige medier på vegne af de forskellige forbund, og der udøves tillige lobbyvirksomhed overfor politikerne
Danske Scenografer er ligeledes medlem af ”Dansk Selskab for Ophavsret” og ”Foreningen for Entertainment- og Medieret”, der løbende opdaterer og afholder faglige arrangementer for medlemmer.
Nordiske forbund
Vi har et tæt samarbejde med vores nordiske forbundsfæller – primært Sverige (Scen & Film) og Norge (Creo Kultur samt Norsk Filmforbund) – som også organiserer flere af de samme faggrupper som Danske Scenografer. I samarbejdet videndeler vi på tværs af landegrænser og bistår også hinanden ved eventuelle tvivlsspørgsmål eller konkrete sager, da vores medlemmer løbende tager arbejde i udlandet.
EKSTERNE SAMARBEJDER
Her kan du se en oversigt over de forskellige eksterne samarbejder, Danske Scenografer indgår i.
Akademikerne – en hovedorganisation for akademikere, hvor vores faggrupper også er repræsenteret. Danske Scenografer er sammen med øvrige mindre og atypiske akademikerforbund gået sammen i ’Brobyggerne’, hvor vi drøfter tiltag fra AC og videndeler på tværs om udfordringer og løsninger, der er fælles på vores områder, fx freelanceansættelser. I regi af Akademikerne er desuden UVBA – Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde – hvor Danske Scenografer også sidder repræsenteret.
Dansk Kunstnerråd – en tværfaglig organisation for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark som har til formål at sikre samarbejde om varetagelse af kunstens og de professionelle kunstneres kulturpolitiske placering i samfundet, herunder at arbejde for de professionelle kunstneres interesser i politisk, retslig, økonomisk og social sammenhæng. Danske Scenografer er repræsenteret i bestyrelsen i Dansk Kunstnerråd.
Copydan – består af fem selvstændige rettighedsorganisationer, der alle er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen. Hver forening har selvstændig ledelse og bestyrelse. Bag Copydan-foreningerne står skabende og udøvende kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade. Da flere af Danske Scenografers medlemmer/faggrupper er rettighedshavere ifm. visning og anvendelse af film og tv-materiale, tilkommer der årligt midler fra Copydan til Danske Scenografer mhp. fordeling til rettighedshavere. Læs mere om Copydan og processerne.
Create Denmark – en non-profit, medlemsejet forening fra 2016, som Danske Scenografer er medlem af. Create Denmarks primære opgave er at indgå aftaler vedrørende on demand udnyttelse af danske dramaserier og andre audiovisuelle produktioner på vegne af mange tusinde kunstnere. Create Denmark ønsker igennem et bredt samarbejde at skabe værdi for rettighedshaverne og derved værne om rammerne for dansk kultur og kunstnerisk kreativitet i en digital verden, hvor udbredelsen af streamingtjenester ændrer vores forbrugsvaner og den måde, vi konsumerer film, serier og tv. Den betaling, som Create Denmark modtager via kollektive aftaler, sendes via medlemsorganisationerne videre til rettighedshaverne.
Samrådet for Ophavsret – Samrådet for Ophavsret er et ophavsretligt interesseforum, hvor skabende og udøvende kunstnerorganisationer mødes løbende for at drøfte nationale og internationale ophavsretlige emner af fælles interesse samt videndele om igangværende forhandlinger, retssager og lign. Derudover fungerer Samrådet som en vigtig lobbyist i forhold til Folketingets og EU’s behandling af ophavsretlige spørgsmål. Det er også her, organisationerne kan diskutere høringsskrivelser fra fx Kulturministeriet vedr. direktivforslag, lovændringer mv. og på møderne kan der være oplæg og diskussion med en ophavsretlig ekspert, politiker o.a.
Arbejdermuseet – her har Danske Scenografer en plads i det rådgivende panel. Det rådgivende forbundspanel har til formål at drøfte kommende aktiviteter på museet som kan være relevante for medlemmer samt drøfte spørgsmål der optager museet, fx synlighed.
Vi er del af netværket ”Ophavsret Danmark”, hvis formål er at forbedre ophavsrettens image i samfundet. I dette netværk er både lønmodtager- samt arbejdstagerorganisationer repræsenteret. I netværket produceres en mængde indlæg og artikler, som publiceres i forskellige medier på vegne af de forskellige forbund, og der udøves tillige lobbyvirksomhed overfor politikerne
Danske Scenografer er ligeledes medlem af ”Dansk Selskab for Ophavsret” og ”Foreningen for Medie- og Entertainmentret”, der løbende opdaterer og afholder faglige arrangementer for medlemmer.
Nordiske forbund:
Vi har et tæt samarbejde med vores nordiske forbundsfæller – primært Sverige (Scen & Film) og Norge (Creo Kultur) – som også organiserer flere af de samme faggrupper som Danske Scenografer. I samarbejdet videndeler vi på tværs af landegrænser og bistår også hinanden ved eventuelle tvivlsspørgsmål eller konkrete sager, da vores medlemmer løbende tager arbejde i udlandet.