Kurser 2. halvår 2022

 

SketchUp for viderekomne

(med særlig focus på at tegne præcist)

Torsdag den 8. og torsdag den 15. september 2022 kl. 17.00 – 21.00

Hvis du allerede kender til SketchUp, enten fra begynder-kurset eller ved selvstudie, vil dette kursus gøre dig i stand til at arbejde mere effektivt og præcist, og give dig svar på problemstillinger, du oplever ved brugen af SketchUp.

På kurset gennemgås udvalgte basisværktøjer, der sikrer nøjagtighed i tegneprocessen, hvilket er afgørende når et projekt skal realiseres. Du lærer også at anvende flere at programmets mere avancerede funktioner, lige fra Solid Tools til landskabsværktøjet Sandbox og modellering af et rum ud fra et billed med Match Photo. Vi ser også på en håndfuld plugins, der bl.a. gør det muligt at tegne spline-kurver og bygge dobbeltkrumme former, som ellers ikke er typiske værktøjer i SketchUp. Deltagerne opfordres til at sende konkrete spørgsmål til læreren inden undervisningen, som kan diskuteres og løses på kurset.

Forudsætninger:

Kurset er for den øvede bruger, som enten har deltaget på begynderkurset eller anvender SketchUp til daglig.
Egen computer (Windows eller Mac) og mus medbringes på kurset.
Nyeste version af SketchUp Pro skal være installeret inden kursusstart.

Licens til SketchUp Pro kan købes her: www.sketchup.com. Prisen er $299 / €279 / kr. 2.040,- for et års abonnement.

Tilmelding senest den 31. august 2022. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

 

Thea Render til SketchUp

Torsdag den 22. og onsdag den 28. september 2022 kl. 17.00 – 21.00

Lær at rendere dine SketchUp-modeller til fotorealistiske billeder.

Udbytte:

Thea ændrer SketchUp's tegneserieagtige udtryk til fotorealistiske billeder.
Med Thea plugin’et justeres nogle af SketchUp modellens materialer og, som på et kamera, indstilles tid og blænde, fokuspunkt og dybdeskarphed. Derefter sættes renderingen i gang.

Teknisk set er Thea ekstremt alsidig. Render-maskinen fungerer både ‘biased’ (som fx V-Ray) og ‘unbiased’ (som fx Maxwell Render), har real-time rendering og avanceret noise reduction.
Thea anvender både CPU og GPU, hvilket har stor indflydelse på, hvor hurtigt renderingerne bliver færdige. 

På kurset introduceres til kameraets indstillinger, hvordan 3d-modellen belyses med himmel-, sol- og kunstlys, og så lærer du at beherske Thea's geniale muligheder for at skabe blanke, transparente og lysende materialer.

Forudsætninger:

Kurset er for rutinerede brugere af SketchUp, men kræver intet forudgående kendskab til Thea.
Egen computer (Windows eller Mac) og mus medbringes på kurset.
Nyeste version af SketchUp og Thea til SketchUp skal være installeret inden kursusstart.

SketchUp: SketchUp Make 2017 (gratis) og SketchUp PRO kan anvendes: www.sketchup.com/download/all.

Thea Render: En prøveversion af Thea Render for SketchUp kan downloades her: https://www.thearender.com/

Tilmelding senest den 14. september 2022. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

 

Adobe Premiere Pro

Mandag den 3. og tirsdag den 11. oktober 2022 kl. 17.00 – 21.00

Adobe Premiere Pro, er et professionelt videoredigerings software. I programmet kan du sammenklippe video, farvekorrigere, justere/tilføre lyd og musik - og meget mere.

Programmet er en del af Creative Cloud fra Adobe, sammen med blandt ander Photoshop, Illustrator, InDesign, lightroom.  

Læs mere og køb eller prøv programmet her https://www.adobe.com/dk/products/premiere.htm

Målet med kurset er at deltagerne får en meget fundamental forståelse for digital video samt codec/container videoformater mv. 

Efter generel introduktion til opbygningen af programmet, vil deltagerne blive i stand til at udføre grundlæggende redigering af hhv. billede og lyd.

Deltagerne kan efterfølgende eksportere en master i rimelig kvalitet til div. SOME-platforme, samt websider.

Cirka 14 dage før kurset, vil jeg sende et link til download af hhv. nogen videofiler vi kan arbejde med i fællesskab, samt nyttig litteratur, der bliver gennemgået ved kurset, til egen afbenyttelse.

Forberedelse for kursusdeltagerne:

En bærbar computer med specs til at køre PP, samt, seneste version af Premiere Pro installeret. (Tjek Adobe Creative Cloud om de har seneste version installeret).

Seneste version af ‘Adobe Media Encoder’ installeret. (Tjek Adobe Creative Cloud om de har seneste version installeret).

Mindst 5Gb ledig harddisk, UDOVER 10% ledig brutto harddiskplads. (Ellers er computerens performance markant nedsat.) Ekstern HDD eller SSD kan benyttes og anbefales.

PP er desværre ikke altid så højt prioriteret ved Adobes programører, derfor er det en fordel, hvis hver enkelt kursusdeltager, har åbnet og testet om PP kører, inden kursets start.

Tilmelding senest den 14. september 2022. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

 

3d print, laserskæring og fresning

Onsdag den 5. oktober 2022 kl. 17.00

Trifolium ApS, Bådehavnsgade 42. Kbh SV

Der vil blive en demonstration af de forskellige tekniker:

Digital Fabrikation

- med fokus på laser, 3D print og CNC fræsning.

Målsætning er at inspirerer til at arbejde med digital fabrikation, fremvise udvalgte cases og instruerer i hvordan man kan forberede sit CAD arbejde

 Introduktion/rundvisning

·         værksteder

·         studios

·         kontorer

Cases og referenceobjekter

·         Festivaler

·         Indretning

·         Genstande

·         Kunstproduktioner

·         Modeller

·         Lysinstallationer (også interaktive)

Teknologi introduktion

·         Maskintyper (3d print, Laserskæring, CNC, plasma, skære-plotter, stor-formats-printer)

Udvalgte teknologier

Laserskærer
3Dprinter
CNC fræser

·         2D & 3D CAD/CAM software

·         Filformater

·         Materiale udvalg, kendskab og egenskaber

Outro

·         Hvordan kommer man igang med digital produktion

·         Trifolium

·         Studio

Tilmelding senest den 25. september 2022. Kurset er støttet af Scenografernes rettighedsfond og derfor gratis.

 

Adobe Photoshop 

Lær de bedste redskaber til at gøre fotobehandling, kollager og visualiseringer til en leg

Onsdag den 26. oktober og onsdag den 2. november 2022 kl. 17.00 – 21.00

Udbytte:

På kurset bliver du introduceret til de basale funktioner og redskaber i Photoshop. Vi gennemgår de vigtigste værktøjer til at lave kollager og visualiseringer, og du vil blive fortrolig med at optimere billeder på mange forskellige måder. Desuden vil du få et bredt indblik i hvordan eksempelvis lag, masker, retouchering, farvestyring og transparens gør det let og sjovt at arbejde med billeder i forbindelse med arkitektkonkurrencer osv. 

Undervisningen foregår både med mundtlig introduktion til programmets funktioner og løbende øvelser for deltagerne. Der suppleres med et grundigt kompendiemateriale, som afspejler indholdet i undervisningen til brug efter kurset.

 Forudsætninger:

Kurset kræver intet forudgående kendskab til Adobe Photoshop.
Egen computer (Windows eller Mac) og mus medbringes på kurset.
Nyeste version af Adobe Photoshop skal være installeret inden kursusstart.

Hent Photoshop i en 7-dages gratis prøveversion: www.adobe.com/photoshop.

Tilmelding senest den 18. oktober 2022. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

 

SketchUp LayOut

Onsdag den 16. og tirsdag den 22. november 2022 kl. 17.00 – 21.00

På kurset introduceres til programmet LayOut, som følger med SketchUp Pro.

Udbytte: 

Med SketchUp PRO følger programmet LayOut, som anvendes til at skabe målfaste 2d-tegninger af rumlige SketchUp-modeller. 2d-tegningerne kan let målsættes, udstyres med tegningshoved m.m. Ændringer i SketchUp-modellen afspejles direkte i 2d-tegningerne i LayOut.

Der medfølger et ekstensivt digitalt kompendium og øvelsesfiler.

Forudsætninger:

Kurset er for brugere af SketchUp på ethvert niveau.
Egen computer (Windows eller Mac) og mus medbringes på kurset.
Nyeste version af SketchUp skal være installeret inden kursusstart.

SketchUp Pro kan købes her: www.sketchup.com. Prisen er $299 / €279 / kr. 2.040,- for et års abonnement.

Ingen andre programmer er nødvendige under kurset.

Tilmelding senest den 8. november 2022. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

 

Thea Render – opfølgning

På kurset gennemgås og løses udfordringer fra den første brug af Thea Render.

Onsdag den 30. november 2022 kl. 17.00 – 21.00

Udbytte:

Opfølgningskurset tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, spørgsmål og problemstillinger siden kurset ”Thea til SketchUp”.
Målsætningen er at få helt styr på de grundlæggende værktøjer i Thea Render samt at introducere til nye værktøjer og metoder, der gør det lettere og endnu sjovere at rendere SketchUp-modeller til fantastiske fotorealistiske visualiseringer.

Deltagerne opfordres til at forberede en række spørgsmål, som drøftes og løses på kurset.

Forudsætninger:

Kurset er for dem, der har deltaget i kurset ”Thea til SketchUp” eller på anden måde har tilegnet sig et grundlæggende kendskab til Thea Render. Egen computer (Windows eller Mac) og mus medbringes på kurset.

Nyeste version af SketchUp og Thea til SketchUp skal være installeret inden kursusstart.

SketchUp: SketchUp Make 2017 (gratis) og SketchUp PRO kan anvendes: www.sketchup.com/download/all.

Thea Render: Licens eller prøveversion af Thea Render for SketchUp findes her: https://www.thearender.com/

Tilmelding senest den 22. november 2022. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.