Teaterscenograf
En Scenograf på en teaterproduktion har ansvaret for det overordnede visuelle udtryk. Scenografi.
Idefasen:
Scenografen udvikler det overordnede udtryk for forestillingen.
På baggrund af præmissen for forestillingen i samarbejde med instruktøren, lysdesigneren, lægges det grundlæggende koncept for forestillingens både fysiske og visuelle udtryk.
Ofte vil også en koreograf samt en kostumedesigner, være ind over i idefasens sidste tredjedel.
I Danmark er det stadig almindeligt at teaterscenografen også designer kostumer til forestillingen.
Præproduktionsfasen:
I denne fase omsætter scenografen, de aftaler der er indgået i idé fasen til en håndgribelig og aflæselig model samt udarbejder arbejdstegninger, som gør det muligt for teatrets værksted at sætte scenografien i produktion:
Udarbejdelse af skitser og model.
Visualisering af ideer, enten via tegnede /malede skitser, fotokollager eller animerede film.
Udarbejdelse af målfaste arbejdstegninger (1:100,1:50,1:25 eller 1:10) på alt hvad der indgår i scenografien.
Kostumetegninger med materiale beskrivelse.
Denne præproduktionsfase bliver afsluttet med en aflevering, hvor scenografen i princippet overgiver det produktionsmæssige ansvar til teatret. Dette indleder derfor produktionsfasen.
Produktionsfasen:
Tilstedeværelse i prøveforløbet. Især på mere eller mindre færdige gennemspilninger.
Tilsynsførende ved den håndværksmæssige udførelse efter aftale.
Deltagelse i produktionsmøder, hvor repræsentanter for alle implicerede afdelinger er repræsenteret.
Deltagelse i lyssætning - i samarbejde med forestillingens instruktør og lysdesigner.
Færdigheder og kompetencer:
Scenografen skal have:
- en stor visuel forståelse, specielt rumlig sans og -aflæsning
- indgående kendskab til kunsthistorie/stilhistorie/kostumehistorie
- kendskab til tekniske fremstillingsprocesser.
Scenografen skal være:
- dramatisk tænkende
- i stand til at visualisere ideer via model, tegning eller andet billedmateriale.
- i stand til at indgå i samarbejde med alle faggrupper på teatret
- i stand til at bevare overblikket.
i stand til at holde hovedet klart, og tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter