Åbent for 2020-ansøgninger til legatbolig i Paris

30/4 2019

Du kan nu ansøge om at få ophold i Statens legatbolig i Paris i løbet af 2020. Der gives som regel ophold en måned ad gangen. Ansøgningsfrist er 1. oktober, og man får besked via mail i begyndelsen af november, om man er blandt de tilgodesete.

Information om legatboligen

Statens legatbolig i Paris administreres af en stiftelse med navn efter boligens givere, Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustru. Stiftelsens formål er at give danske kunstnere og forskere mulighed for et ophold i Paris. Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret. Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” i 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den er i to etager (dvs. ikke handicapvenlig) og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Lejligheden er fuldt møbleret og udstyret til 2 personer. Huslejen er 1150 Euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og internetabonnement (retten til prisjustering forbeholdes). For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned.

Ansøgninger om ophold i legatboligen i 2020 bedes indsendt senest tirsdag den 1. oktober 2019. Tildeling af legatboligen forventes afgjort primo november 2019. Besked om tildeling/afslag vil blive sendt pr. e-mail til samtlige ansøgere.

Yderligere information og ansøgningsskema