7 medlemsarrangementer 1. halvår 2019

7/2 2019

Nok engang har vi mulighed for at præsentere en palette af arrangementer for vores medlemmer, der spænder meget vidt. Fra faglige workshops til finurlige teaterforestillinger. Hvad med en workshop på Scenekunstskolen i maj, der behandler lyset og mørkets rolle, eller hvad med ungdomsforestillingen "Fucking Alene"?

Nedenfor er der en forkortet udgave af arrangementsbeskrivelserne. Fuld beskrivelse af arrangementerne finder man her

 

”Dansen med Far” - Fredag den 22. februar 2019 kl. 20.00

Teaterforestilling, Folketeatret. ”Dansen med Far” stiller skarpt på tre generationers fædre oplevet gennem deres døtres øjne; hvordan har fædrene påvirket døtrenes liv, deres mentale sundhed og valg af partner. ”Dansen med Far” er animationsteater for voksne. Der opstår en helt særlig magi, når mennesker og dukker spiller sammen i et rum, hvor alt kan lade sig gøre; lemmer kan flyve frit rundt, en næse kan fortælle en skamfuld historie, far kan være en kæmpestor, truende skygge, en splejset charmeur til hest eller en gammel mand, der pakkes ned i en flyttekasse. Tre stærke kvinder - Sonja Oppenhagen, Laura Allen Müller og Rikke Wölck - er på scenen sammen med den Reumert-vindende scenograf og dukkefører Rolf Søborg Hansen i denne surreelle, poetiske og humoristiske forestilling.

”Dansen med Far” er en samarbejdsproduktion mellem High Noon Teaterproduktion og Folketeatret. Efter forestillingen er der samtale med scenografen og dukkemageren Rolf Søborg.

Tilmelding senest den 10. februar 2019. Pris 50 kr., der betales ved indgangen.

 

”Bliv bedre til visualisering  med procreate”

Lørdag den 9. og søndag den 10. marts 2019 - begge dage kl. 9.00 – 17.00
Lørdag den 23. og søndag den 24. marts 2019 - begge dage kl. 9.00 - 17.00

Kursus i lokalerne Kgs. Nytorv 21 B. Vi kan alle blive bedre til at tegne/male vores scenografiske hovedbilleder/rumlige skitser/ visuals og her er en unik mulighed for at blive introduceret til en yderst billig, meget fleksibel og brugervenlig digital løsning.

Alle skal medbringe egen iPad eller iPad Pro, helst med Apple Pencil OG installeret Procreate app’en (pris ca. 100 kr.) inden kursusstart.

Der vil blive serveret sandwich til frokost hver dag.

Tilmelding senest søndag den 24. februar 2019. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og er derfor gratis.

 

”Sonja Ferløv Mancoba” - Onsdag den 13. marts 2019 kl. 17.00

Rundvisning på udstilling på Statens Museum for Kunst. Sonja Ferlov Mancoba (SFM, 1911-1984) er en central billedhugger og tegner i det 20. århundredes danske kunst. Fra hun midt i 1930’erne begyndte at beskæftige sig med skulptur udviklede hun et formsprog, der befinder sig i et spændingsfelt mellem det arkitektoniske og det organiske, mellem figuration og abstraktion. Denne udstilling vil for første gang folde oeuvret ud i alle medier og studere delene i relation til hinanden. SFM’s private papirer herunder breve, fotos, postkort, illustrationer, presseklip og hendes bogsamling, der aldrig tidligere har været tilgængelig for forskningen, står til rådighed for dette projekt og er en enestående mulighed for at analysere det ”rum” – fysisk og mentalt – hun befandt sig i og at kortlægge hendes relationer, påvirkninger, interesser og mål.

Tilmelding senest den 5. marts 2019. Deltagelse er gratis.

 

”Jeg er sgu min egen” - Fredag den 29. marts 2019 kl. 20.00

Teaterforestilling, Nørrebro Teater. En musikforestilling om at sætte sin hat, som man vil. Et eksklusivt hold af skuespillere og musikere rykker ind på Nørrebro Teater og sender Bent Fabricius-Bjerres og Klaus Rifbjergs uforglemmelige hits ind i en ny tid. Den fandenivoldske Annie har det svært med regler, kasser og etiketter. Hun vil sætte sin hat, som hun vil og møde verden med godt humør. For hvis man aldrig prøver noget, så sker der ingenting. Men sådan er samfundet ikke indrettet! Faktisk gør det alt for at få Annie til at passe ind, makke ret og slå sig ned.

”Jeg er sgu min egen” er en sprudlende folkekomedie om at ville leve sit liv uden færdig opskrift og fastlagte mål. Et musikalsk drømmespil om at kæmpe med en virkelighed, der er bedre til at stramme grebet end til at sætte humøret frit.

Efter forestillingen er der samtale med scenografparret Torden og Lynild.

Tilmelding senest den 17.marts 2019. Pris 50 kr. der betales ved indgangen.

 

”Sketch-up for viderekomne”

Tirsdag den 2. april og torsdag den 4. april 2019 kl. 17.00 – 21.00. Kursus i lokalerne Kgs. Nytorv 21 B.

Kurset giver et dybere kendskab til de mange muligheder i SketchUp.

Udbytte: Med udgangspunkt i en dialog med deltagerne gives et dybere kendskab til både grundlæggende mere avancerede funktioner i SketchUp. Det kunne fx være demonstration af sandbox-værktøjet og muligheder med photomatch - og så downloader vi nogle af de mange gratis plugins, der kan effektivisere arbejdet med SketchUp.

Hvis deltagerne er interesserede, introduceres også til programmet LayOut, som bruges til at skabe målfaste 2d-tegninger af de rumlige SketchUp-modeller. LayOut kræver dog en licens til SketchUp PRO (se mere om prøveversion nedenfor).

Kurset suppleres med kompendiematerialer til brug under og efter undervisningen.

Forudsætninger: For at deltage i kurset bør, man have de grundlæggende færdigheder i SketchUp og bruge programmet jævnligt. Egen PC eller Mac samt mus med scroll-hjul skal medbringes. SketchUp PRO skal være installeret og fungere inden kursusstart.

Tilmelding senest den 17. marts 2019. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og er derfor gratis.

 

”Fucking Alene” - Lørdag den 27. april 2019 kl. 15.00

Teaterforestilling, Anemonen og Teater Graense-Loes.

Fredag kl. 22.34: Er holdt op med at tale. Der var alligevel ingen, der lyttede efter.

Et menneske har forskanset sig alene bag sine skærme med en guldfisk som eneste selskab. Hun shopper, surfer, snapper, blogger, poster, chatter og opdaterer sin status, imens hun søger efter en mening. Men er der egentlig nogen derude, sådan rigtigt og tør hun møde dem?

”Fucking Alene” er en audiovisuel teaterforestilling om ensomhed, der sætter fokus på det voksende forbrug af teknologien som s(t)imulerende alternativ til den virkelige (?) verden. Forestillingen udspilles i et underfundigt dukketeaterunivers, der med videoprojektioner og medier, iscenesætter det moderne menneskes vilkår og sind, og lader scenekunsten give et perspektiv på det at være barn/ung i en moderne verden.

Efter forestillingen er der samtale med scenografen Sissel Romme Christensen.

Tilmelding senest den 12. april 2019. Pris 50 kr., der betales ved indgangen.

 

”Into the Light – out of the Dark” - Lørdag den 25. maj 2019

Kursus/workshop, Scenekunstskolen

Light and Darkness workshop with Dr. Scott Palmer and light designer Michael Breiner. Join us for a one-day creative exploration of the role that light and darkness play in creating experience for audiences.
Through a series of creative workshops, practical experimentations, lecture-demonstrations and performative interventions we will immerse ourselves in the world of light and darkness in order to explore the potential for using these as materials in performance.

We will explore:
•    How might we understand the effect of light and its absence in the theatrical context?
•    How does the creative use of light influence meaning-making on the stage?
•    How can we understand light?
•    Why is darkness important?
•    What strategies might we employ to design audience experiences using light and darkness?
•    How does light/darkness influence the staging of performance?

In exploring the dramaturgy of light and darkness we will focus both on the semiotics and our phenomenological responses – How do we see and feel in changing conditions of light/darkness?
The workshop would be ideal for creative individuals looking to spend some time considering the creative potential of light and darkness: Designers (stage, costume, light, sound), directors, playwrights, theatre practitioners, artists, architects, dancers, performers, academics, theatre critics.

Tilmelding senest den 13. april 2019 – sendes til Scenekunstskolen! Pris 300 kr., når du oplyser, at du er medlem af DS.