Alle ansøgere modtager støtte fra rettighedsfonden

28/2 2018

Den halvårlige uddeling af midler fra Scenografernes Rettighedsfond har nu fundet sted, og denne gang er det lykkedes at imødekomme alle ansøgere med økonomisk støtte. Der er blandt andet givet støtte til studierejser til Wien, Budapest, New York, Japan, Grækenland og Holland. Derudover er der givet støtte til deltagelse i en konference i Madrid samt deltagelse i OISTAT’s 50 års jubilæum, der afholdes i Wales.

Ansøg om støtte

Rettighedsfondens penge stammer fra forældede CopyDan-midler og kan søges af alle medlemmer. For yderligere information læs vejledningen. Her finder du også det ansøgningsskema, som du skal benytte, når du søger om penge. Næste ansøgningsfrist er 1. september.

Hvem fordeler pengene

Styrelsen for Scenografernes Rettighedsfond består af tre scenografer valgt af FAF og tre scenografer valgt af DS. Alle ansøgninger anonymiseres, før de præsenteres for styrelsen.