Duo vinder ny Reumert

23/9 2020

Scenograf Christian Albrechtsen og lysdesigner Matthias Hersland modtog mandag aften en Reumert for årets scenedesign for deres arbejde på musicalen "Lazarus". Det skete til den udskudte Reumert fest. Lazarus er David Bowies sidste værk og den danske opsætning er et samarbejde mellem Aarhus Teater og Det Kongelige Teater. Stort tillykke til Christian og Matthias.

Det er anden gang på blot tre år, at samarbejdet mellem denne duo kaster en Reumert af sig. Det samme skete nemlig i 2018, hvor de vandt for deres arbejde på musicalen "Lyden af de skuldre vi står på", der var en rejse ind i den danske sangskat.

Læs mere om Lazarus

Læs mere om Reumert vinderne 2020