IT-kurser dette efterår

19/8 2020

Dette efterår bliver der afholdt fire kurser i SketchUp. Det første forløb er i september, og det sidste er i december. Et af kursusforløbene er webbaseret og bliver afholdt via konferencetjenesten Zoom. Til dette kursus har medlemmer, der er bosat uden for Hovedstadsområdet, 1. prioritet - men alle kan tilmelde sig.

Alle kurser er gratis at deltage i, fordi de er støttet af Scenografernes Rettighedsfond. Dog er det en forudsætning, at deltagerne selv har installeret og evt. købt de nødvendige programmer for at deltage i kurserne. Vær opmærksom på tilmeldingsfristerne.

Nedenfor følger en oversigt over kurserne dette halvår. Fuld beskrivelse af dem kan du downloade under Arrangementer 2. halvår 2020.

SketchUp for begyndere

Mandag den 7. og mandag den 14. september 2020 kl. 17.00 – 21.00

Sted: Kgs. Nytorv 21B, 1050 København K

På kurset introduceres til programmets grundlæggende modelleringsværktøjer.

Tilmelding senest den 27. august 2020. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

Opfølgning på SketchUp for begyndere

Mandag den 2. november 2020 kl. 17.00 – 21.00

Sted: Kgs. Nytorv 21B, 1050 København K

På kurset gennemgås og løses udfordringer fra den første brug af SketchUp.

Tilmelding senest den 22. oktober 2020. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.

SketchUp for begyndere [WEB-BASERET]

Mandag den 30. november og onsdag den 2. december 2020 kl. 17.00 – 21.00

Sted: Undervisningen foregår via videokonferencetjenesten Zoom.

På kurset introduceres til programmets grundlæggende modelleringsværktøjer.

OBS: Det er vigtigt, at udstyr og programmer fungerer inden kursusstart. Der vil ikke være mulighed for at afhjælpe tekniske problemer under kurset.

Tilmelding senest den 19. november 2020. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis. Medlemmer bosat uden for Hovedstadsområdet har 1. prioritet.

LayOut for SketchUp

Tirsdag den 8. december 2020 kl. 17.00 – 21.00

Sted: Kgs. Nytorv 21B, 1050 København K

Tilmelding senest den 30. november 2020. Kurset er støttet af Scenografernes Rettighedsfond og derfor gratis.