Kunstsalon med Grarup og Kennedy

24/9 2020

Scenograf Ida Grarup er som en del af kunsterkollektivet TOETT i øjeblikket aktuel med forestillingen NUL, som spiller på Sort/Hvid i København frem til og med 3. oktober.  På sidste spilledag i Staldgade bliver der inden forestillingen afholdt kunstsalon, hvor Ida Grarup har samtale (på engelsk) med den tyske instruktør Susanne Kennedy.

Læs mere om Ida Grarup

Læs mere om Susanne Kennedy

Samtalen er kl. 15-16 og forestillingen spiller kl. 17. Forestillingen er (desværre) allerede udsolgt.

Billetten til samtalen koster blot 10 kroner, da den er støttet af Bikubenfonden. Køb billet til samtalen mellem Ida Grarup og Susanne Kennedy

Til januar kan NUL i øvrigt opleves på Momentum i Odense.

Læs mere om NUL

Om kunstsalonen

I anledningen af Ida Grarups arbejde med forestillingen NUL på Sort/Hvid inviterer Bikubenfonden til en interviewsalon med Ida Grarup i samtale med den tyske prisbelønnede instruktør Susanne Kennedy. Scenograf, rum- og kostumedesigner Ida Grarup arbejder konceptuelt. Hun ser sin praksis som multidisciplinær, bruger installationselementer i sine scenekunstuniverser og er medskabende fra starten i udviklingen af værket. Hendes arbejde med materialet er storladent, ofte patosfyldt og visuelt stærkt. Hun skaber stærke koncepter og teatral visualitet på et højt kunstnerisk niveau. Nu mødes Ida Grarup med Susanne Kennedy, som har erfaring fra Tysklands store huse og pt. tilknyttet Volksbühne i Berlin. Susanne Kennedy er uddannet på Hogeschool voor de Kunsten i Amsterdam. Kennedys innovative greb har en særlig post-humanistisk subjektivitet, hvor magtbalancen mellem kroppe, tekniske genstande og maskiner med et æstetisk greb bevæger sig ud over det menneskelige og kødelige.

Læs mere her