Lysdesignere: Seminar med Michael Ramsaur

31/1 2020

LOF's bestyrelse indbyder til spændende seminar for lysdesignere. Bestyrelsen har nemlig inviteret professor i lysdesign Michael Ramsaur fra Stanford Universitet i San Francisco til Danmark til februar. Vi har gjort det, fordi vi mødte ham på den seneste tur til LDI, hvor han faciliterede nogle inspirerende samtaler rejsegruppen imellem. Det kunne være spændende at give ham mulighed for et oplæg og en samtale imellem os omkring vores arbejde og se, hvordan det udvikler sig, og hvor det bærer os hen.

Michael kommer til København torsdag den 13. februar til og med søndag den 16. februar. Det er i den periode, hvor der også er CopenhagenLightFestival.org, og Tivoli har samtidig sin lysfestival “Vinter i Tivoli”. Alt det lys vil vi også se sammen med jer. Så I er hermed inviteret til et oplæg ved Michael Ramsaur fredag den 14. februar kl. 14-17 i "Scenograferne", Skt. Peders Stræde 45. 1 1453 K, hvorefter der er uformel rundgang og mad i Tivoli samt Lysfestivalens kanalbådfart rundt igennem byen. Lørdag d. 15. februar mødes vi samme sted igen kl. 11-17 til en snak rundt om bordet med os alle, hvor vi taler om vores fag. Hvis I har noget, I gerne vil tale om, er det velkomment.

Vi håber I kan deltage så meget som muligt i dette. LOF betaler omkostninger til seminar, mad, bådrundfart og entre til Tivoli i nødvendigt omfang.

Læs mere om Michael Ramsaur

Tilmelding

Meld tilbage til ahj(at)tl.dk eller ds(at)scenograf.dk senest søndag den 9. februar, så vi kan sætte det bedst muligt sammen.

På vegne af bestyrelsen for LOF

Jesper Kongshaug