Lysdesignerne tager til LDI 2016

13/10 2016

Med støtte fra LOF drager en række lysdesignere til LDI 2016 i Las Vegas, USA i slutningen af oktober. LDI er forkortelsen for Live Design International 2016, og den er en af de største messer i verden med flere end 12.000 besøgende i løbet af tre hæsblæsende dage.

Læs mere om LDI 2016

Efterfølgende går turen til Los Angeles, hvor der blandt andet er arrangeret et besøg i det oprindelige Disneyland i Anaheim, som åbnede tilbage i 1955. Her vil den ikoniske Disney-designer Tony Baxter vise rundt og give et behind-the-scenes indblik i, hvordan tingene gribes an i forlystelsesparken. Som bonus er det Halloween, imens besøget foregår.

Turen er delvist finansieret af Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning (LOF), der administrerer de midler, som kommer til udbetaling fra CopyDan Kabel TV til rettighedshaverne.

Læs mere om LOF