Nu kan du booke Berlin-lejlighed til efteråret

24/6 2020

Hvis du godt kunne tænke dig luftforandring og ny inspiration til september og året ud, kan DS' lejlighed i Berlin være en god mulighed. Den ligger i bydelen Prentzlauer Berg, der er et rigtig hyggeligt område, og hvorfra der er gode forbindelser til resten af Berlin.

Der åbnes nu op for ønsker i følgende periode: Mandag den 31. august 2020 til mandag den 4. januar 2021 (uge 36-53). Deadline for ønsker er 26. juli. En lejeperiode går fra mandag kl. 12 til næste mandag kl. 12. Prisen er 1.500 kr. for en uge, og der betales 500 kr. i depositum for nøgler.

Læs mere om lejligheden og se billeder af den

Sådan booker du

Mail til sekretariatet, hvilken uge du ønsker dig. Du kan godt skrive flere uger på, men så bedes du prioritere disse og gøre det klart, om du blot vil have en af ugerne eller eventuelt flere. Det er klart, at flere uger kun kan fås, hvis der ikke er andre, der ønsker de pågældende uger. I tilfælde af at flere ønsker den samme uge, vil den gå til den, der har haft den færrest gange (der føres statistik over besøgene).

Mandag den 27. juli 2020 opsamles alle ønskerne, hvorefter lejligheden fordeles efter de indkomne ønsker.

Rejsevejledning for Tyskland

Udenrigsministeriet opdaterer løbende dets rejsevejledning for Tyskland. Vi anbefaler, at du læser vejledningen grundigt inden afrejse, og at du følger vejledningens instrukser. Se rejsevejledningen for Tyskland