Ny europæisk organisation

16/10 2017

Danske Scenografer er blevet spurgt, om vi vil være en del af en nystartet europæisk organisation for production design og kostumedesign. Organisationen hedder ARTSCENICO – European Federation for Production & Costume Design.

Danske Scenografer deltager i organisationens andet møde, der finder sted i Rom d. 24.-26. november. Anja Wessel og Sarah Frietsche repræsenterer DS i Rom.

Efter mødet tages der stilling til, om vi fremadrettet skal være medlem af ARTSCENICO. Organisationen blev stiftet på et møde i Paris i juni 2016, hvor der foruden Frankrig var deltagelse fra Italien, Tyskland og Østrig.