
To nye arrangementer for medlemmer
Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan tilføje to yderligere arrangementer for medlemmer dette efterår. Begge finder sted i november. Først har du mulighed for at komme ind og se Brechts "Mutter Courage" i Skuespilhuset (Det Kongelige Teater). Efter forestillingen er der samtale med lysdesigneren Egil Barclay Høgenni Hansen og lyddesigneren Rasmus Kreiner. Og sidst i november kan du komme ind og se Anna Ancher-udstillingen på Statens Museum for Kunst, hvor udstillingsscenograf Pernille Jensen viser rundt. Vi håber på stor tilslutning til disse fine arrangementer.
Mutter Courage
Torsdag den 5. november 2020 kl. 19.30, teaterforestilling, Skuespilhuset, DKT
Brechts velkendte stykke med Karen-Lise Mynster i hovedrollen er iscenesat af Det Kongelige Teaters nye husinstruktør, norske Sigrid Strøm Reibo og med den tyske scenograf Katrin Nodtrott. Efter forestillingen er der samtale med lysdesigneren Egil Barclay Høgenni Hansen og lyddesigneren Rasmus Kreiner. Fokus vil blive anderledes end vanligt, idet vores eftersnak vil ske med udgangspunkt i lyset og lyden, hvor man bl.a. benytter sig af en relativ ny lyd-lokaliseringsteknik, som er subtil, men meget overbevisende.
Tilmelding senest den 22. oktober 2020. Pris 100 kr. der betales ved indgangen
Anna Ancher
Onsdag den 25. november 2020 kl. 17.00, rundvisning på udstilling på Statens Museum for Kunst
I hendes malerier fandtes noget som ingen af os andre ejede i samme grad, en stille hengivenhed til opgaven og en kolorit som var så mættet og saftig at man nød den som moden frugt.” Sådan skriver den svenske maler Oscar Björck i 1929 om den danske maler Anna Ancher (1859-1935). Kom helt tæt på en kunstner, der var meget mere moderne end hendes samtid indså, når vi til foråret inviterer til et nyt blik på Anna Ancher. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer. Udstillingsscenografen, Pernille Jensen, vil stå for rundvisningen.
Tilmelding senest den 11. november 2020. Deltagelse er gratis
Læs mere om arrangementer i dette halvår