
Scenograf medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Scenograf Sille Dons Heltoft er pr. 1. januar 2017 udpeget til repræsentantskabet for Statens Kunstfond, som hun vil være medlem af frem til og med 2020. Sille Dons Heltoft er udpeget af Uafhængige Scenekunstnere og Danske Scenografer. Sille Dons Heltoft dimitterede som scenograf i 2009 fra Akademi for Scenekunst i Norge og arbejder i dag som freelancer med base i København.
Ny formand for Statens Kunstfonds Repræsentantskab er Caroline Søeborg Ahlefeldt.
Om Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Repræsentantskabet består ud over formanden af 47 medlemmer, som bliver udpeget af bl.a. interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner inden for de enkelte kunstområder, hhv. arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik og scenekunst.
Læs mere om Sille Dons Heltoft