
Velkommen til lyddesignere
20/11 2017
Danske Scenografer repræsenterer nu også lyddesignere. På den ordinære generalforsamling d. 16. november blev det vedtaget, at lyddesignerne som faggruppe er meget velkommen i DS.
Op til dette års generalforsamling havde DS modtaget en anmodning fra lyddesignere om at kunne blive optaget i forbundet. Begrundelsen for dette ønske er de mange sammenfald i blandt andet arbejdsvilkår, kontraktlige forhold og kunstnerisk kontekst.
Ønsker man at blive medlem af DS, skal man udfylde indmeldelsesblanketten og sende den til sekretariatet.