Vinter eller forår i Berlin?

28/11 2017

Medlemmer af Danske Scenografer kan nu indgive ønsker for leje af vores fælles lejlighed i Berlin i perioden mandag den 1. januar 2017 til mandag den 30. april 2018 – altså ugerne 1 -17. En lejeperiode går fra mandag kl. 12 til næste mandag kl. 12. Prisen er stadig 1500 kr. for en uge.

Læs mere om lejligheden

Send dine ønsker til sekretariatet

Mail til sekretariatet, hvilken uge du ønsker dig. Du kan godt skrive flere uger på, men så bedes du prioritere disse, og gøre det klart, om du blot vil have en af ugerne eller eventuelt flere. Det er klart, at flere uger kun kan fås, hvis der ikke er andre, der ønsker de pågældende uger. I tilfælde af at flere ønsker den samme uge, vil den gå til den, der har haft den færrest gange (der føres statistik over besøgene).

Fordeling af uger d. 10. december

Søndag den 10. december 2017 gøres der status over ønskerne, hvorefter lejligheden bliver fordelt efter de indkomne ønsker. Efter den 10. december kan du booke eventuelle ledige uger ved at kontakte sekretariatet. På hjemmesiden kan du se hvilke uger, der aktuelt er ledige. Du kan også booke til familiemedlemmer på min. 20 år, såfremt den er ledig. Det foregår selvfølgelig på dit ansvar.

Betingelser

Lejligheden skal betales senest 4 uger før den reserverede periode. Hvis man efter at have fået reserveret lejligheden alligevel må melde afbud, er det omkostningsfrit indtil 4 uger før den reserverede periode. Ved afbud mellem 2 og 4 uger før betales ½ pris, ved afbud mindre end 2 uger før betales den fulde pris. Hvis lejligheden kan udlejes til en anden, slipper man for betaling. Husdyr er ikke tilladt, og man skal hjælpe med at holde lejlighed og cykler i pæn stand.