OPHAVSRET
OPHAVSRET
Ophaver er en fysisk person til et værk med værkshøjde
Som kunstner eller designer har du en række lovfæstede rettigheder i forhold til andres brug af dine kunstneriske værker, hvad enten de er tilgængelige online eller i fysisk form. Ophavsretten er altid tilknyttet en fysisk person (ophaver).
Juridiske personer som selskaber kan derfor som udgangspunkt ikke have ophavsret til et værk, men kan ved aftale med ophaver erhverve rettigheder til udnyttelse af et værk. Overdragelse af rettighederne kan både være individuelt aftalt eller kan følge af overenskomster på området.
For at opnå ophavsret, skal værket opfylde et originalitetskrav – i daglig tale skal det have ’værkshøjde’.
Et værk har værkshøjde, hvis ophavspersonen har skabt værket ved egen skabende indsats, ligesom værket skal have en vis grad af originalitet. Kvaliteten, formålet og omfanget af værket, ikke er afgørende for, om det har værkshøjde. Ophavsret sker automatisk, når værket er skabt, såfremt det har værkshøjde.
Ophavsretten varer hele ophavspersonens levetid og 70 år efter, vedkommende går bort. Ophavspersonens efterkommere er, ifølge arvereglerne i ophavsretsloven, arvinger til ophavsretten.
Overdragelse af rettigheder
Når man laver et værk i forbindelse med en ansættelse eller leverance, gør man det som oftest på bestilling og/eller for en arbejdsgiver. Løn eller honorar for dette arbejde, er ikke nødvendigvis det samme som betaling for den udnyttelse/brugsret af værket, der finder sted. Betaling og afgrænsning af denne brug skal aftales konkret.
Der vil som oftest i et eller andet omfang ske en overdragelse af rettigheder i den forstand, at arbejdsgiveren kan bruge værket i det aftalte omfang.
Det har altid været sådan, at man skal betale for at anvende disse rettigheder.
Øget beskyttelse af ophaver pr. 1. juni 2023
Danmark har som følge af EU-direktiver været forpligtet til at opdatere ophavsretsloven.
Justeringerne, det såkaldte ’DSM-direktiv’, er brugbare og relevante for alle ophavere og dermed kunstnere. Nyeste justeringer trådte i kraft 1. juni 2023.
DSM-reglerne sætter nye standarder på tværs af produktionstyper, brugsformer, kreative brancher og tjenester. Ingen af DSM-rettighederne må fraviges til skade for kunstneren.
Nyeste lovjusteringer i korte træk:
- 54. Erhverver har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder – hvis ikke det sker, har ophavsperson mulighed for at opsige aftalen med 6 måneders varsel.
- 55. Ophaver har ret til passende og forholdsmæssigt rettighedsvederlag for udnyttelse af værket.
- 55 a. Ophaver har ret til opdaterede oplysninger om brugen af produktionen. En gennemsigtighedsforpligtelse pålægger erhververe og licenstagere af ophavsrettigheder løbende at give ophavspersonen en række oplysninger om udnyttelsen af værket. Oplysningerne skal gives mindst en gang om året, og en erhverver/licenstager skal sikre, at oplysningerne er opdaterede, relevante og indeholder omfattende oplysninger om værkets udnyttelse.
- 55 b. Ret til justering af rettighedsbetalinger som viser sig alt for lave. En aftalejusteringsordning, der sikrer, at også allerede indgåede aftaler skal efterfølgende justeres, hvis vederlaget ikke er passende eller forholdsmæssigt. Det gælder dog kun for aftaler tilbage 5 år før lovændringernes ikrafttræden (5 år før 1. juni 2023). Hvis man ikke kan nå til enighed, kan enhver af parterne indbringe spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet.
- 55 c. Ret til at få rettighedsbetalingen prøvet ved Ophavsretslicensnævnet.
Loven skal være med til at sikre, at du som kunstner får en rimelig andel af den værdi, værket skaber – og giver altså dig ret til passende og forholdsmæssig betaling for udnyttelsen af dit værk i alle tilfælde – også selvom du har underskrevet din kontrakt!
DSM-reglerne sætter nye standarder for rettighedsbetalinger. De indebærer en ret til at arbejde sig væk fra etablerede og urimelige markedsnormer. Rettighedsbetalingen skal stå i rimeligt forhold til produktionens brug og indtjening så længe tjenesten har ret til at bruge produktionen.
Regler kan ikke fraviges i enkelte kontrakter, men alene gennem kollektive aftaler.
Du har krav på at få information om udnyttelsen af dit værk, så du kan vurdere, om betalingen er rimelig – og det har du krav på at få hvert år.
Kontakt sekretariatet ved indgåelse af kontrakt og tvivlsspørgsmål på ds@scenograf.dk.
OPHAVSRET
OPHAVSRET
Ophaver er en fysisk person til et værk med værkshøjde
Som kunstner eller designer har du en række lovfæstede rettigheder i forhold til andres brug af dine kunstneriske værker, hvad enten de er tilgængelige online eller i fysisk form. Ophavsretten er altid tilknyttet en fysisk person (ophaver).
Juridiske personer som selskaber kan derfor som udgangspunkt ikke have ophavsret til et værk, men kan ved aftale med ophaver erhverve rettigheder til udnyttelse af et værk. Overdragelse af rettighederne kan både være individuelt aftalt eller kan følge af overenskomster på området.
For at opnå ophavsret, skal værket opfylde et originalitetskrav – i daglig tale skal det have ’værkshøjde’.
Et værk har værkshøjde, hvis ophavspersonen har skabt værket ved egen skabende indsats, ligesom værket skal have en vis grad af originalitet. Kvaliteten, formålet og omfanget af værket, ikke er afgørende for, om det har værkshøjde. Ophavsret sker automatisk, når værket er skabt, såfremt det har værkshøjde.
Ophavsretten varer hele ophavspersonens levetid og 70 år efter, vedkommende går bort. Ophavspersonens efterkommere er, ifølge arvereglerne i ophavsretsloven, arvinger til ophavsretten.
Overdragelse af rettigheder
Når man laver et værk i forbindelse med en ansættelse eller leverance, gør man det som oftest på bestilling og/eller for en arbejdsgiver. Løn eller honorar for dette arbejde, er ikke nødvendigvis det samme som betaling for den udnyttelse/brugsret af værket, der finder sted. Betaling og afgrænsning af denne brug skal aftales konkret.
Der vil som oftest i et eller andet omfang ske en overdragelse af rettigheder i den forstand, at arbejdsgiveren kan bruge værket i det aftalte omfang.
Det har altid været sådan, at man skal betale for at anvende disse rettigheder.
Øget beskyttelse af ophaver pr. 1. juni 2023
Danmark har som følge af EU-direktiver været forpligtet til at opdatere ophavsretsloven.
Justeringerne, det såkaldte ’DSM-direktiv’, er brugbare og relevante for alle ophavere og dermed kunstnere. Nyeste justeringer trådte i kraft 1. juni 2023.
DSM-reglerne sætter nye standarder på tværs af produktionstyper, brugsformer, kreative brancher og tjenester. Ingen af DSM-rettighederne må fraviges til skade for kunstneren.
Nyeste lovjusteringer i korte træk:
- 54. Erhverver har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder – hvis ikke det sker, har ophavsperson mulighed for at opsige aftalen med 6 måneders varsel.
- 55. Ophaver har ret til passende og forholdsmæssigt rettighedsvederlag for udnyttelse af værket.
- 55 a. Ophaver har ret til opdaterede oplysninger om brugen af produktionen. En gennemsigtighedsforpligtelse pålægger erhververe og licenstagere af ophavsrettigheder løbende at give ophavspersonen en række oplysninger om udnyttelsen af værket. Oplysningerne skal gives mindst en gang om året, og en erhverver/licenstager skal sikre, at oplysningerne er opdaterede, relevante og indeholder omfattende oplysninger om værkets udnyttelse.
- 55 b. Ret til justering af rettighedsbetalinger som viser sig alt for lave. En aftalejusteringsordning, der sikrer, at også allerede indgåede aftaler skal efterfølgende justeres, hvis vederlaget ikke er passende eller forholdsmæssigt. Det gælder dog kun for aftaler tilbage 5 år før lovændringernes ikrafttræden (5 år før 1. juni 2023). Hvis man ikke kan nå til enighed, kan enhver af parterne indbringe spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet.
- 55 c. Ret til at få rettighedsbetalingen prøvet ved Ophavsretslicensnævnet.
Loven skal være med til at sikre, at du som kunstner får en rimelig andel af den værdi, værket skaber – og giver altså dig ret til passende og forholdsmæssig betaling for udnyttelsen af dit værk i alle tilfælde – også selvom du har underskrevet din kontrakt!
DSM-reglerne sætter nye standarder for rettighedsbetalinger. De indebærer en ret til at arbejde sig væk fra etablerede og urimelige markedsnormer. Rettighedsbetalingen skal stå i rimeligt forhold til produktionens brug og indtjening så længe tjenesten har ret til at bruge produktionen.
Regler kan ikke fraviges i enkelte kontrakter, men alene gennem kollektive aftaler.
Du har krav på at få information om udnyttelsen af dit værk, så du kan vurdere, om betalingen er rimelig – og det har du krav på at få hvert år.
Kontakt sekretariatet ved indgåelse af kontrakt og tvivlsspørgsmål på ds@scenograf.dk.